Sådan bliver du klar til skolestart

30. aug 2018

Klar-parat-skolestart! Snart går dørene op på landets mange folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser. En skøn sommerferie er ved at nå sin ende, og det er tid til at omstille sig til en ny, spændende hverdag, hvor arbejde og skole igen kalder. Vi giver dig derfor tips og inspiration til, hvordan du skaber de bedste rammer for det oplagte arbejdsområde derhjemme.

Det vigtigste element

Indret med et funktionelt og æstetisk skrivebord og skab dit eget hjemmekontor, hvor der er plads til at arbejde og lave lektier. Skrivebordet skal danne base for arbejdsområdet, hvorfor det er vigtigt, at vælge et bord som både er praktisk og passer til resten af indretningen. Er du typen, der ikke bryder dig om at have for mange ting liggende på dit skrivebord, så vælg et bord med skuffer, som gør det nemt og praktisk at holde orden og gemme ting af vejen. Sammensæt bordet med en kontorstol eller en behagelig spisebordsstol og smid eventuelt et elegant skind over for at forsøde komforten.

Hold orden

Da kontorarbejde og kreative sysler hurtigt kan fylde og skabe rod i hjemmet, er opbevaringsløsninger i arbejdsområdet en absolut nødvendighed. Gå efter løsninger, som ikke udelukkende er praktiske, men som også er lækre at se på. Brug eventuelt reoler og skabe, hvor rodet hurtigt kan gemmes væk bag lukkede låger eller indret med dekorative hylder, som vil pynte på væggen og samtidig skabe plads til nips og kontorartikler.

Den sidste detalje

Gør området personligt og stemningsfyldt med praktiske og dekorative genstande, som et ur, en opslagstavle og bordlampe. Et vægur gør det nemt for dig at holde et overblik over tiden, mens en opslagstavle hjælper dig med at holde orden i de vigtigste papirer. Husk belysningen, da den rette belysning kan øge effektiviteten. Indret derfor med en bordlampe, som er nem at flytte rundt på eller en loftlampe, som giver den rette belysning.

Find den helt rigtige belysning

Find det helt rigtige skrivebord

Mangler du inspiration til indretning?