Kurv
Kurv

Sådan indretter du med trendfarven grøn!

Den botaniske trend med planter og grønne farver fortsætter i det nye år. Vi vil se den grønne farveskala bevæge sig i en mørkere og mere støvet retning, som vil stå særdeles godt i kombination med brun og andre jordfarver. Samtidig fortsætter tone-i-tone trenden, så bare slå dig løs og inviter naturen indenfor!

Naturlig farveskala

Om det er en gåtur i bøgeskoven, en spirende urtehave, tanken om palmetræer langs strandpromenaden, eller bare duften af mynte i en iskold mojito, så giver farven grøn en følelse af noget genkendeligt, frihed og natur. Noget rart at relatere til. Grøn er en afslappende farve, som er yderst behagelig for øjet. I hjemmet er den grønne farve derfor med til at skabe balance og harmoni.

Grøn, grønnere, grønnest

Du kan starte i de små og tilføje grønne nuancer i form af urtepotter, puder og plaider eller måske en smuk lanterne. Er du mere modig og føler, at der skal ske noget nyt i hjemmet, er farven også god til sofaer og lænestole.

Botanisk touch 

Vi har længe været vilde med planter og gerne mange af dem. Planter kan tilføre hjemmet en skøn atmosfære og være med til at give de mørke, støvede farver et løft. Lige nu hitter de hængende urtepotter, men du kan også vælge den klassiske løsning og sætte dem på borde og gulve.

Vi anbefaler

Fuldend indretningen