Boligtrend: Flet comeback
Gedigent håndværk i træ er en af sæsonens helt store trends! Lyst, råt, flettet og bæredygtigt - og så er træ perfekt til den enkle nordiske stil, som præger de fleste danske hjem. Efter en periode, hvor fletmøbler blev forvist til udestuen, gør det lækre materiale et comeback i denne sæson, hvor trenden lader sig boltre på både møbler og boligtilbehør til hele hjemmet.
Indret med naturen
En af sæsonens helt store tendenser er at indrette hjemmet med et strejf fra naturen i form af gedigent træhåndværk og fine detaljer. Træ findes i alverdens sorter, og fælles for dem alle er, at de er yderst populære at føre ind hjemmet. Særligt materialet flet gør et comeback denne sæson og trækker referencer tilbage til 70'erne, som emmer af nostalgi og autencitet. Flet er ikke længere forvist til mormors udestue, men det varme naturmateriale kan både supplere boligens øvrige stil med enkel elegance og et råt og rustikt modspil samtidig med, at det bløder det kolde minimalistiske udtryk op. Især fransk flet er en af de trends, som man igen kommer til at se meget af - særligt på spisestole. Men mindre kan også gøre det. Små flet detaljer som fletkurve, er nemlig den perfekte base til grønne planter og giver indretningen et hyggeligt og varmt udtryk.
Vores udvalgte favoritter