Kurv
Kurv

Find stilen til spisestuen her!

Der er mange gode grunde til at bruge lidt ekstra tid på at indrette spisestuen. Det er nemlig der familie og venner tilbringer meget tid sammen.  Spisestuen kan have mange former, stile og udtryk.  Vi giver dig inspiration til 4 forskellige stilretninger, så du kan indrette din stue, så den passer præcis til dig og din stil.

LET NORDIC IN

Nordisk

Den nordiske stil er rolig og afbalanceret. Stilen er lys, let og hjertevarm og indbyder til gode middage og hyggelige stunder omkring spisebordet. Den nordiske stil er en harmonisk kombination af gedigent håndværk, som er tro mod den nordiske natur, lækre, lyse tekstiler og fine fund fra skoven. Vi er vilde med udtrykket, og det bedste af det hele er, at det hverken er besværligt eller dyrt at gøre stilen efter i eget hjem. Fang stilen ved at indret dig med hvide møbler kombineret med lyse træsorter. Bring gerne planter og grønne detaljer ind i boligen, for at skabe liv. 

 

LET VINTAGE IN

Vintage

Med vintage stilen tænker du højst sandsynligt på Frankrig. Dette har du god grund til. Du kan nemlig drage parallel til to retninger: Den lidt rå stilart med gamle industrielle møbler og lamper.  Vintage-stilen er et miks af møbler fra flere tider, med et mere gammeldagsudtryk, hvilket giver hjemmet personlig karakter. Stilen giver indretningen charme og sjæl, som gør atmosfæren autentisk.  Få stilen hjemme hos dig med læder, massivt træ og mørke farver. 

 

LET MODERN IN

Moderne

Drømmer du om en moderne spisestue, hvor udtrykket gerne må være enkelt, men lækkert? Skab en casual atmosfære og hold dig til få farver, og gå efter stramt design og kvalitet. Fang stilen ved at indrette dig med sorte og hvide møbler og eksperimentere gerne med kølige farver på hjemmets boligtilbehør og gør deved boligen karismatisk, unik og tidløs.

LET URBAN IN

Urban

Industrielle materialer flytter ind. Messing, krom, stål, beton og glas bringer det rå, upolerede og industrielle look ind i boligindretningen. Skab rå storby stil i urbane rammer. Den urbane stil også karakteriseret som, New-yorker stilen, har et industrielt og råt udtryk. Stilen er beslægtet med vintages, men tager nutidens byliv med ind i indretningen. Indret dig med spændende lamper, et råt spisebord og hold stilen clean. Vi leger med modsætninger og forsøder det hårde industrielle design med varmt lys og bløde former.