Kurv
Kurv

Investering i lang levetid

Aah, solens stråler er ved at titte frem, og du tænker, at du vil gøre klar på terrassen eller i haven i god tid, så du kan nyde så meget tid som muligt derude. Men hvad er nu det? Har dine havemøbler set bedre dage eller måske ligefrem taget skade af vejrets svingende humør? Det er bestemt ikke meningen, at man skal jagte nye havemøbler hver sæson, så nedenfor kan du blive klogere på, hvordan du kan undgå netop det. Dét er design, du kan regne med. 

At sikre sig holdbare havemøbler kan ske på forskellige måder. Først og fremmest har vi hos ILVA naturligvis en lang række produkter til haven, som kræver minimal eller ingen vedligeholdelse. Vi har samlet en del af dem her, men nedenfor udfolder vi nogle af dem nærmere, så du til sidst har sporet dig ind på, hvilke havemøbler, der skal pryde haven denne sommer. Møbelserierne, du kan læse mere om nedenfor, er en blanding af bestsellers fra tidligere års sæsoner, men som grundet deres funktion og udseende stadig lever i bedste velgående, mens andre serier er nye skud på stammen i år. Lær alt om de forskellige materialer, der gør, at dine havemøbler holder længere - og bliv glad for, at du valgte dine havemøbler hos ILVA. 

Klar til både regn og sol: Praktisk quick dry foam 

KORIUS loungehaveserie er skabt i quick dry foam - et materiale, der er kendetegnet for sin enestående holdbarhed og modstandsdygtighed over for alle typer vejr. Quick dry foam er udviklet med en åben cellestruktur, der tillader vand at passere hurtigt igennem, hvilket sikrer, at møblerne tørrer hurtigt efter regn. Dette hjælper med at forebygge skimmel, som kan forringe møblernes kvalitet og levetid.
Vi ved alle, hvor omskiftelig den danske sommer kan være, men med KORIUS behøver du altså ikke at bekymre dig om at skulle slæbe hynder ind og ud. hvis der skulle komme en byge. 

Oplev ægte caféstemning

Cafémøbler er ideelle, hvis du gerne vil have en hyggelig og intim caféstemning derhjemme i haven eller på terrassen. Og her er design, funktionalitet og håndværk mindst lige så meget i orden som på resten af vores havemøbler. Her kommer aluminium ind i billedet, for det er et rigtig godt materialevalg til eksempelvis cafémøbler. Først og fremmest gør dets lette vægt det nemt for dig at omarrangere og flytte rundt på dine udendørs møbler. På den måde kan du hurtigt forny den udendørs indretning efter behov, fx fleksibilitet når der kommer gæster. Derudover er aluminium vejrbestandigt og kan tåle en hel del, når det kommer til det danske vejr. Det gælder både solens skarpe stråler, men også regnens vand og fugt, som aluminiummen hverken ruster eller forværres under. 

Aluminiums holdbarhed og stilfulde udseende gør det muligt at skabe en indbydende og moderne caféatmosfære i egen have. Uanset om det er til morgenkaffen i det fri eller til hyggelige middage under åben himmel giver aluminiumsmøbler en kombination af komfort, elegance og praktisk anvendelighed. Det betyder, at havemøblerne vil holde sig flotte og funktionelle år efter år med minimal vedligeholdelse, hvilket er ideelt for travle familier eller dem, der foretrækker at bruge deres fritid på andet end møbelvedligeholdelse.

Se MALEKO cafébord

Vidste du, at...
polyrattan, på trods af sit naturlige udseende, faktisk er fremstillet af polyethylen (PE), hvilket gør det til et holdbart valg for havemøbler. Det skyldes, at PE kan genbruges flere gange uden at miste sin styrke eller kvalitet. Så når du vælger polyrattan møbler, får du et holdbart og vejrbestandigt produkt, der kan holde i mange år. 

Lang levetid og minimal vedligeholdelse: Vælg polyrattan

Polyrattan er et rigtig godt valg til havemøbler, især når det kommer til holdbarhed og lang levetid. Det syntetiske materiale efterligner udseendet af traditionel rattan, men byder på langt større robusthed over for vejr og vind. En af de største fordele ved polyrattan er dets ekstraordinære vejrbestandighed. Uanset om det er stegende sol, regn eller frost, holder polyrattanmøblerne sig flotte og funktionelle uden at falme, splintre eller rådne. Det betyder, at dine havemøbler ikke bare ser godt ud år efter år, men også sparer dig for tid og penge på vedligeholdelse

Afslapning med god samvittighed

Kalder dagene på sol og afslapning på langs, vil vi helt klart anbefale at gøre det på en LANGKAWI solseng. Hele serien er skabt i FSC-certificeret eukalyptustræ med hynder i olefin, som er modstandsdygtige over for det danske vejr. Her kan du ikke undgå at trække vejret helt roligt og bare slappe fuldstændig af. For én ting er komforten i solsengen, men en anden ting er, at du slipper for særlig meget vedligeholdelse. LANGKAWI kan nemlig stå ude, da det tåler vand og sol, og så er det tilmed smudsafvisende. Selv når du tager hynderne ind, står det skarpe design og varme eukalyptustræ stadig flot i sig selv udenfor. 

Se hele LANGKAWI serien

Hvad kan jeg ellers gøre?

Når det kommer til holdbarhed, kan du - udover selve møblerne - også investere i andre ting, som hjælper dine havemøbler godt på vej. Her er det som udgangspunkt altid en god idé at overdække sine havemøbler hen over vinterhalvåret. Har du mulighed for at opbevare dem andetsteds end udenfor, er det kun et plus. Mangler du opbevaring til havehynderne, finder du funktionelle og æstetiske hyndebokse her
Brug mindre tid på vedligeholdelse og mere tid på at nyde sommeren i dine havemøbler. Bliv klogere på, hvordan du bedst muligt plejer dine havemøbler her. 

5 års garanti

Uanset hvilke havemøbler du beslutter dig for at købe, skal du vide, at der naturligvis altid er lang holdbarhed på dem. Forstået på den måde, at vi hos ILVA tror på vores produkter, materialer og designs. Endda så meget at vi tilbyder 5 års garanti på alle vores produkter. Dét er design, der holder. Tryk på knappen, og læs mere om vores 5 års garanti.

Få mere inspiration til haven