Havemøbler
Find nye havemøbler til terrassen, altanen, udestuen eller haven. ILVA har et stort sortiment af udendørsmøbler i slidstærke materialer og ordentlig kvalitet, der holder til det danske klima. Gå på opdagelse i vores udvalg af loungemøbler, solsenge, havesæt og meget mere.
Stilfulde havemøbler til altan og terrasse
Hvis du er som de fleste andre danskere, går du sikkert hele efteråret og vinteren og glæder dig til, at det igen bliver tid til at finde dine havemøbler frem fra gemmerne. Og der er da heller ikke meget, der slår en lys og lun sommeraften i godt selskab - og så er det selvfølgelig vigtigt, at både havemøblerne og indretningen af terrassen er indbydende og hyggelig, så I får lyst til at blive siddende.
Hos ILVA finder du et stort udvalg af stilfulde og lækre havemøbler til konkurrencedygtige priser. Vores sortiment omfatter blandt andet et stort udvalg af haveborde og havestole i forskellige design, liggestole og loungemøbler til afslapning i haven, og du finder også masser af tilbehør til uderummet, så du kan skabe den rette stemning på terrassen.
Hos ILVA kan du også fra tid til anden være heldig at finde havemøbler på tilbud, så du kan gøre en rigtig god handel, uanset om du er på jagt efter et stort havesæt og loungesæt til terrassen eller et lille cafésæt til din altan. Du finder desuden havemøbler i blandt andet metal, beton og træ i vores sortiment.
Hvilke havemøbler skal du vælge?
Du har måske allerede opdaget, at ILVAs udvalg af havemøbler er ganske stort. Og det kan måske være lidt svært at vælge de helt rigtige møbler til din have eller altan. Og det er faktisk også svært at give et entydigt svar på, hvilke havemøbler du skal vælge. Først og fremmest fordi valget i høj grad afhænger af smag og behag. Men her er nogle ting, du med fordel kan overveje:
- Hvilken stil foretrækker du?
Nogle elsker den romantiske stil med hvidmalede havemøbler i træ, andre er til et boheme-look med bambushavemøbler eller havemøbler i flet, mens andre igen er til det enkle og stringente look, som metal eller beton giver. Men uanset hvilken stil du er til, tør vi faktisk godt love, at du hos ILVA finder havemøbler i et design, der falder i din personlige smag. - Hvor meget plads har du til havemøbler?
Noget andet, som kan være med til at guide dig til valg af de rigtige møbler, er, hvor meget plads du har til havemøblerne. Det er selvfølgelig ikke smart at forsøge at klemme en stor loungesofa ind på en lille bitte altan, men et lille cafésæt kan også komme til at se lidt malplaceret ud på en stor terrasse. Hvis pladsen er virkelig trang, kan det være, at du skal overveje en multifunktionel løsning, så som havemøbler med opbevaring. Så kast et blik på det område, hvor havemøblerne skal stå - og mål gerne en smule op. Så får du en fornemmelse af, hvad der passer ind. - Husk, at farve og design også spiller en rolle
Møblernes design kan få dem til at syne enten mindre eller større. Så hvis du har en stor åben terrasse, kan du med fordel vælge mørkegrå og sorte havemøbler eller loungemøbler i et massivt design. Omvendt er hvide havemøbler eller møbler i en anden lys farve og i et let design velegnede til en lille terrasse eller en altan. - Hvordan har du indrettet resten af dit hjem?
Endelig kan du selvfølgelig kigge lidt på dit hjem. Bor du for eksempel i et nybygget hus med meget rene linjer? Så er det en god idé at vælge havemøbler, der passer til dette design. Hvis du vælger rå og kantede materialer som metal eller beton er det en god idé at bløde looket en smule op ved at vælge et bord med en træbordplade. Hvidmalede havemøbler bestående af havebord og en havebænk og nogle stole i et klassiske design passer perfekt til et ældre stråtækt hus eller et træsommerhus. Og bor du i en villa eller et parcelhus fra 1960'erne eller 1970'erne kan du understrege husets stil ved at vælge retroinspirerede havemøbler.
Vedligeholdelsesfri havemøbler - eller havemøbler i træ?
Havemøbler findes i mange forskellige materialer, og inden du køber nyt, er det klogt at overveje, hvor meget tid du har lyst til at bruge på at vedligeholde dine nye møbler.
Nogle materialer er nærmest vedligeholdelsesfrie – for eksempel metal, glas, beton, fibercement og polyrattan. Andre materialer kræver lidt mere pleje, hvis de skal forblive flotte i lang tid. Og det er i særdeleshed træhavemøbler, der i nogle tilfælde kræver en vis portion arbejde at holde pænt. Til gengæld er træ et smukt naturmateriale, som generelt passer rigtig godt ind i den danske indretningsstil både ude og inde. Og derfor er det stadig et populært valg blandt ILVAs kunder.
Træ er da heller ikke bare træ. Særligt teak er en slidstærk træsort, der kan modstå det meste, som det danske vejr byder på. Så hvis du valker mellem at vælge vedligeholdelsesfrie havemøbler og træmøbler, så er teaktræ havemøbler det bedste fra begge verdner. Hos ILVA finder du dog også udendørsmøbler i bambus og akacietræ, der klarer den omskiftelige danske sommer fint, selvom du ikke helt undgår at tænke på vedligeholdelsen.
Herunder kan du få et overblik over de forskellige materialer, du kan finde havemøbler i, og måske blive klogere på, hvilket materiale du skal vælge:
Fordele ved de forskellige materialer til havemøbler
- Polyrattan: Polyrattan er et plastmateriale, der i sit udseende ligner rattan – men er meget stærkere. Det er et flettemateriale, der populært blandt mange boligejere, fordi det er et stærkt materiale, som kan tåle de skiftende temperaturer hele året rundt. Samtidig vil UV-strålerne fra solen ikke på samme måde falme polyrattan som de vil gøre ved naturligt træ.
- Plast: Hvis du er på udkig efter billige havemøbler, får du rigtig meget for pengene ved at vælge nogle i plast. Hos ILVA finder du nemlig plasthavemøbler i en ordentlig kvalitet, der holder i mange år. Fordelen er, at de kan tåle at stå ude hele året og kræver meget lidt vedligeholdelse. Se bl.a. udvalget af plasthavestole og plasthaveborde.
- Nonwood: Nonwood, også kaldet polywood, er et plastikmateriale, der til forveksling ligner træ. Det er et enormt slidstærkt materiale, der kræver minimal vedligeholdelse. Se vores nonwood haveborde. Hvis du vælger havemøbler i nonwood får du altså et havemøbel med samme udtryk som træ, men minus den vedligeholdelse, der følger med træmøbler. Det er dog også minus den naturlige patina, som opstår over tid på træmøbler. Så hvis du er vild med patina, er nonwood sandsynligvis ikke noget for dig. Heldigvis findes der også træhavemøbler, der ikke kræver alt for meget vedligeholdelse.
- Træ: Er du ude efter eksklusive havemøbler? Så overvej at vælge nogle i træ, som får en smuk patina efterhånden som vind og vejr sætter deres præg på møblet. Blandt vores udvalg finder du blandt andet havemøbler i teak med det klassiske marguerit-design. Og selvom du ikke slipper helt for vedligeholdelsen, er både teak, akacie og eucalyptus velegnede til at stå ude i det danske sommervejr.
havemøbler i FSC-mærket træ
Alle vores træhavemøbler er fremstillet af FSC-certificeret træ. FSC er en international mærkningsordning for træ, der har tre grundprincipper:
- Der må ikke fældes mere træ, end skoven kan reproducere.
- Der skal tages hensyn til de oprindelige folk i skovene.
- Skovarbejderne skal sikres ordentlige arbejdsvilkår og en ordentlig løn.
Derfor kan du populært sagt købe træhavemøbler med god samvittighed, når du køber FSC-mærkede havemøbler.
Vedligeholdelse og opbevaring af havemøbler
Hvis du prioriterer at vælge havemøbler i naturmaterialer, så er der også god grund til at passe godt på dem, så de holder i mange år. Det kan du blandt andet gøre ved at dække dem til, når de ikke er i brug. Anvend for eksempel et af vores overtræk til havemøbler. De fleste havemøbler har også bedst af at blive stillet et tørt sted hen over vinteren, for eksempel i et skur.
Hos ILVA har vi et stort udvalg af havemøbler, der ikke kræver ret meget vedligeholdelse. Men har du for eksempel valgt havemøbler i træ, så kan lidt olie i ny og næ også sørge for at træet holder sig pænt i mange år. Læs mere om, hvordan du bedst vedligeholder dine havemøbler, eller tag et kig på vores udførlige plejeguide til havemøbler.
Få billige havemøbler i høj kvalitet
Hos ILVA har vi mere end 60 års erfaring med at forhandle møbler, hvor pris og kvalitet falder i danskernes smag. Vi har et bredt sortiment, der rummer alt fra havemøbler til billige priser til eksklusive design, så du kan skabe lidt hverdagsluksus på terrassen.
Men uanset hvor meget du betaler for dit nye møbel, om det er et designerhavemøbel eller købt på budget, så skal kvaliteten være i orden. Derfor sikrer vi løbende kvaliteten på vores produkter, og vi udvælger materialerne med omhu. Vi har blandt andet fokus på miljømæssige tiltag, ligesom det er vigtigt, at det er velegnet til det danske klima.
Men hvorfor overhovedet investere i kvalitet?
Derfor kan det betale sig at investere i kvalitetshavemøbler
Vi har et udvalg af havemøbler i mange forskellige design og prisklasser, og hos ILVA synes vi, at det er vigtigt, at der er noget for enhver pengepung. Det sagt, så kan det ofte betale sig at investere i ordentlig kvalitet. For jo længere tid dine havemøbler holder, jo mere har du fået for pengene. Derfor prioriterer vi at forhandle havemøbler, hvor der er en god balance mellem pris og kvalitet.
Men kvalitet er ikke nødvendigvis det samme som dyrt. Hos ILVA har vi et stort udvalg af havemøbler i prisvenlige plastmaterialer, som sagtens kan holde år efter år. Hvis du er på udkig efter ekstra billige havemøbler, kan du også gå på opdagelse blandt vores tilbud.
Find også tilbehør til terrassen og havemøblerne
Et hyggeligt udendørsområde handler ikke kun om de rette møbler, men bestemt også om det rette tilbehør. Havetilbehør bidrager til stemningen og udtrykket på altanen eller terrassen. Dekorér området med blomster i krukker og skab god stemning om aftenen stemning med udendørslamper og lanterner. Og så er der naturligvis også alt det tilbehør, der giver dig lyst til at sidde i dine havemøbler time efter time: Bløde havehynder og varme udendørstæpper.
Der medfølger ofte hynder, når du køber vores loungesæt. Men skulle du have forelsket dig i et havemøbelsæt, der bare lige mangler lidt ekstra polstring for at være helt perfekt? Så finder du også et godt udvalg af hynder blandt vores havetilbehør. Vi har også hyndebokse, så du kan pakke puderne væk, når de ikke er i brug – og parasoller, så du kan slappe af i skyggen.
FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL